Særlig mulighed for økonomisk støtte

 
 

Hvis I har svært ved at betale et efterskoleophold, er det muligt at søge om lokal efterskolestøtte hos os. Lokal efterskolestøtte er en pulje, der er øremærket til at hjælpe familier, der har svært ved at finansiere et efterskoleophold, selvom de får statslig elevstøtte.

Hvilke familier, der kan få tildelt lokal efterskolestøtte, er baseret på en konkret individuel vurdering fra skolens side. I denne vurdering indgår typisk følgende faktorer:

  • Årsopgørelse

  • Lønseddel

  • Budget med rådighedsbeløb

Hvis I har behov for at søge lokal efterskolestøtte, skal I henvende jer til forstanderen. I er altid velkommen til at kontakte skolens kontor for at høre mere om mulighederne for at søge lokal efterskolestøtte.